Kom til Studiepraktik på Aalborg Universitet i 2012

I 2011 valgte 1800 elever at tage i Studiepraktik på AAU i Aalborg, Esbjerg eller København for at få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet og deres drømmestudie – du kan gribe chancen i 2012!

Se hvordan det gik til Studiepraktik 2011.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ideen med Studiepraktik er at give dig mulighed for at få et indblik i en uddannelse og i det studieliv, der venter dig som studerende. Vi håber, at det kan gøre dit senere studievalg lettere.

Kom og prøv en uddannelse på AAU i Aalborg, Esbjerg eller København. Der er Studiepraktik igen i efteråret 2012.

Hvordan?

I løbet af de tre dage, du besøger os, får du masser af muligheder for at snakke med studerende og følge undervisningen. Du kommer undervejs også til at opleve det projektorienterede gruppearbejde samt følge undervisning i auditorier og laboratorier m.m. Samtidig arrangeres afterstudy om eftermiddagen/aftenen, hvor du får en forsmag på livet uden for studierne samt opleve Aalborg som studieby.

Hvem kan deltage? 

Hvis du er afgangselev på en gymnasial uddannelse eller, hvis du allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse, har du mulighed for at deltage - uanset hvor i landet du kommer fra. 

Studiepraktik på Aalborg Universitet

Spørg løs! 

Hensigten med Studiepraktik er at give dig al den information om AAU og den uddannelse du ønsker så du kan blive afklaret i dit studievalg.

Frem til Studiepraktik 2012 er der flere gode anledninger til at møde AAU. Året rundt har du desuden mulighed for at blive ”studerende for en dag” på et selvvalgt studie. Og du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder på den enkelte uddannelse eller Den centrale Studievejledning for at høre nærmere om vores uddannelser. 
 

Vi ses!

Med venlig hilsen
Aalborg Universitet

Studiepraktik på Aalborg Universitet sker i samarbejde med Studievalg Nordjylland, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab, NT samt det landsdækkende Studiepraktik samarbejde.