Afterstudy i København

Oplev den sociale del af unilivet

Studielivet er meget mere end lange forelæsninger og læsesalens stilhed. Derfor inviterer vi til to forskellige eftermiddagsarrangementer, så du får et indblik i nogle af de sociale ting, der sker på campus.

Kaffepletten

Onsdag kan du besøge Kaffepletten, som er vores hyggelige café. Her er der mulighed for at hygge sig med en kop kaffe og et stykke kage, snakke med sine nye venner eller måske slå dem i et af de mange brætspil Kaffepletten låner ud.

Fredagsbar

Fredag er du inviteret til vores festlige fredagsbar, sammen med de øvrige studerende på AAU CPH.

Det er ganske gratis og frivilligt at deltage i afterstudy arrangementerne.