Studiepraktik i København 2020

21. - 23. oktober 2020

Hvordan er det at studere på Aalborg Universitet København? Hvad vil det sige at arbejde projektorienteret? 
Og hvad går mit drømmestudie egentlig ud på?

Kom i studiepraktik på én af Aalborg Universitet Københavns 7 forskellige bacheloruddannelser og få svar på alle dine spørgsmål.

Hvornår?

I 2020 bliver Studiepraktik et virtuelt arrangement, som du deltager i via Zoom. Det foregår på forskellige tidspunkter i løbet af dagene 21. - 23. oktober alt afhængig af hvilken uddannelse du vælger at tage i praktik hos. Nøjagtig tidspunkt fremgår af tilmeldingssiden.

Sådan tilmelder du dig

Studiepraktikken på AAU CPH afholdes i samarbejde med Studiepraktik.nu. På studiepraktik.nu kan du læse mere om praktikken, programmerne og hvordan du søger en studiepraktikplads.

studiepraktik.nu