Transport og find vej


 

Tilbud om Gratis transport til Studiepraktik

Aalborg Universitet tilbyder i samarbejde med Region Nordjylland tre typer gratis transport til studiepraktikanter, der deltager i Studiepraktik på AAU. Tilbuddene er afhængige af, hvor i landet du bor - du kan læse om dem herunder.

Bemærk at AAU ikke refunderer omkostninger til transport!

  • +

    Bor du i Region Nordjylland?

    Så kan du få en gæstebillet og køre gratis med offentlig transport til Studiepraktik i Nordjylland (tilbuddet gælder busser og tog). Du kan bruge tilbuddet, hvis du bor i region Nordjylland og enten er elev på en ungdomsuddannelse eller har afsluttet en ungdomsuddannelse.

    Bestilling af SMS-billet er via www.studiepraktik.nu. Gæstebilletten gælder til tog og bus i alle zoner i hele Nordjylland i de tre dage, du deltager i Studiepraktik. Du finder en oversigt over hvilke buslinjer, der stopper nær dit praktiksted til højre på siden her. Du kan planlægge din rute til og fra Aalborg Universitet her. Har du brug for mere bus-information kan NT kontaktes på tlf.: 98 11 11 11.

    Kommer du fra Thisted-Mors?

    Hvis du kommer fra Thisted-Mors området og skal i Studiepraktik i Aalborg kan du komme med en af de særligt indsatte busser som kører til og fra Thisted- og Morsø Gymnasium og Aalborg. Koordineringen af disse busser sker via Region Nordjylland.

    Køreplan for busser fra Thisted- og Morsø gymnasium

     

    Tilmelding til bus fra Thisted-Mors:

    Du  tilmelder dig bussen fra Thisted-Mors samtidig med at du takker ja til den tilbudte praktikplads på studiepraktik.nu.

    Hold øje med ændringer

    Der kan forekomme ændringer i køreplanerne. Sørg derfor for at tjekke for eventuelle ændringer her på siden umiddelbart inden du skal i Studiepraktik. 

  • +

    Find vej på Campus

    Vi har lavet et kort hvor du kan finde adresserne på alle de udbudte uddannelser, du kan se det herunder. Klik på "se større kort" for få vist alle uddannelserne på listeform, være opmærksom på at de muligvis ikke er listet alfabetisk.

    Du har også mulighed for at hente vores app AAU Map som du kan finde i App Store (IOS) og Google Play (Android).

     

  • +

    Bor du i Midt- og Vestjylland?

    AAU tilbyder gratis transport på fem særlig indsatte busruter fra Midt- og Vestjylland onsdag morgen og hjemtransport fredag eftermiddag. De fem busruter starter i henholdsvis 1) Struer, 2) Ringkøbing, 3) Århus 4) Vejle samt 5) Kolding. De har stoppesteder i flere byer på vej til Aalborg. Du kan se midlertidige køreplaner nedenstående. De endelige køreplaner kommer umiddelbart inden Studiepraktik, så kom tilbage og dobbeltcheck køreplanen igen lige inden Studiepraktik.

    Køreplan rute 1: Struer, Holstebro, Skive, Viborg, Aalborg

    Køreplan rute 2: Ringkøbing, Skjern, herning, Silkeborg, Bjerringbro, Aalborg

    Køreplan rute 3: Aarhus, Hadsten, Randers, Aalborg

    Køreplan rute 4: Vejle, Horsens, Skanderborg, Aalborg

    Køreplan rute 5: Kolding, Aalborg

    AAU dækker ikke transportudgifter fra andre destinationer udenfor Nordjylland.

    HOLD ØJE MED ÆNDRINGER

    Der kan forekomme ændringer i køreplanerne. Sørg derfor for at tjekke for eventuelle ændringer her på siden umiddelbart inden du skal i Studiepraktik.

  • +

    Vigtig - tilmelding til bus

    Du tilmelder dig én af de chartrede busruter (rute 1, 2, 3, 4 eller 5 samt bussen fra Thisted og Mors) når du bekræfter (klikker ja tak) til tilbuddet om Studiepraktik på en uddannelse (samtidig med at du ønsker overnatning, hvis du ønsker dette).

    Husk dokumentation for, at du er tilmeldt Studiepraktik til fremvisning i bussen (log ind på studiepraktik.nu og vis din tilmelding). Når du stiger på en af busserne fra Midt- og Vestjylland onsdag morgen, bliver du budt velkommen af studerende fra universitetet, som også serverer rundstykker og juice i bussen.

    OBS! Vær opmærksom på, at du først kan tilmelde dig en gratis gæstebillet til kørsel i Nordjylland eller Aalborg Kommune umiddelbart inden Studiepraktik.

  • +

    Transporttilbud til alle studiepraktikanter

    Region Nordjylland tilbyder alle studiepraktikanter, der deltager i Studiepraktik i Nordjylland, gratis gæstebilletter til kørsel med by- og metrobus indenfor Aalborg Kommune.

    Hvis du bor i Region Nordjylland og har bestilt en gratis billet til kørsel i hele Region Nordjylland, behøver du ikke bestille en gæstebillet til kørsel i Aalborg kommune.

    For at få den gratis billet, skal du logge ind på din profil på www.studiepraktik.nu og klikke på ”ja tak” ved ”tilbud om transport” under ”Ekstra tilbud tilknyttet praktikstedet". Senest den 24. oktober (***dato kan ændre sig***)

    Du får SMS-billetten tilsendt to gange. Første gang du modtager den er mandag d. 25. oktober. Hvis du mener, at du har tilmeldt dig en SMS-billet men ikke får en SMS-billet mandag d. 25. oktober skal du skrive til studiepraktik@aau.dk med dit navn og mobil nummer.

    Anden gang du modtager SMS-billetten er 2 timer før tidspunktet billetten er gyldig fra. SMS-billetten er gyldig fra kl. 5.00 onsdag d. 27. oktober og til og med fredag d. 29. oktober.  

    Vær opmærksom på, at billetten sendes via SMS, så du skal være sikker på, at dit mobilnummer på din profil er korrekt.

  • +

    Bybus information

    Se også www.rejseplanen.dk

    Bybus linje 2
    Kører mellem Aalborg banegård og Fredrik Bajers Vej (af-og påstigning ved Mejrupstien). Afgang hvert 7. minut. Turen tager ca. 20-25 minutter. 
    Der kører ekstrabus på linje 2 fra Væddeløbsbanen kl. 9:00 via Aalborg banegård til alle stoppesteder på AAU i Aalborg Ø både den 24. og 25. oktober. 
    Den sidste bus på linje 2 til Væddeløbsbanen fra AAU Busterminal i Aalborg Ø kører kl. 18:19. Derefter stopper linje 2 ved Vesterkæret Skole. Derfra er der ca. 1,2 km gang til Aalborg Vandrerhjem.

    Bybus linje 2
    Kører mellem Fredrik Bajers Vej og Nordkraft Kulturcenter (stå af ved Bornholmgade og gå ca. 8 minutter). Afgang hvert. 7. minut. Turen tager ca. 25 minutter.

    Bybus linje 12
    Kører mellem Fredrik Bajers Vej (via Nytorv) og Strandvejen (Badehusvej). Afgang hvert 15. minut. Turen tager ca.25 minuttter.

    Bybus linje 14
    Kører mellem Aalborg banegård og Skjernvej (af- og påstigning ved Gjellerupstien ved Humlebakken). Herfra gå 450 m. til Skjernvej. Afgang hvert 10. minut. Turen tager ca. 25. minutter.

    Bybus linje 14
    Kører mellem  Aalborg banegård og Nordkraft Kulturcenter. Afgang hvert 10. minut. Turen tager ca. 7 minutter.

  • +

    Andre busmuligheder

    Hvis ingen af de ovenstående ruter kan bruges, kan du tjekke om Flixbus har en rute til Aalborg, der passer dine behov. Se mere på www.flixbus.dk

    Bemærk at AAU ikke refunderer omkostninger for din transport.

  • +

    Parkering i Aalborg

    Kommer du i bil, kan du parkere på de store P-pladser vest for Pontoppidanstræde, nord for Fibigerstræde, vest for Kroghstræde og ved Fredrik Bajers Vej. På disse pladser er der gratis parkering uden tidsbegrænsninger, men vær opmærksom på, at der kan være rift om dem.

    Der går P-vagter rundt på hele campusområdet, så sørg for at parkere lovligt, hvis du vil undgå bøder. I Aalborg centrum er der gode parkeringsmuligheder langs havneområdet. P-pladser i Aalborg midtby kræver betaling.

    Link til kort over campus i Aalborg Øst

Kort over campus

Vi har lavet et googlekort hvor du kan se de forskellige adresser på campus. Brug linket herunder. Klik på "se større kort" for at få uddannelsesnavnene frem.

Kort over campus